IoT er nøglen til bedre infrastruktur, et lavere energiforbrug og at opnå besparelser.

IoTInfo er en faktor, der kan blive afgørende for at gøre byerne mere bæredygtige, sænke CO2 forbruget og imødekomme de stadig stigende trængselsproblemer. Selvom det er åbenlyst, er mange kommuner ikke klar over, at et øget fokus på data og teknologi er en afgørende faktor for at komme i mål. 

Ifølge nyhedssitet IoTnews.com bliver en af de store opgaver for 2022 at sikre en bedre infrastruktur. USA’s præsident Biden har meddelt, at han i 2022 vil bruge 1 mia. dollar på at forbedre landets infrastruktur. Nogle mener endda, at det ikke bare vil blive til at foretage reparationer for, men det vil også betyde, at der bliver tænkt i implementering af IoT-sensorer for at øge digitaliseringen og optimere infrastrukturen på baggrund af data.

Men hvordan står det til i Danmark? Ifølge KL (Kommunernes Landsforening nov. 2021) har 8 af landets 98 kommuner en digitaliseringsstrategi, der er ’udløbet’, 55 er ved at udarbejde en, mens 27 kommuner ingen har/eller det der ligner. Der kan være mange grunde til, at kommunerne svarer, som de gør, men der er grund til at antage, at der må være kommuner, hvor den digitale udvikling ikke følger ’med tiden’.

Stigende krav til data øger ikke tempoet for implementering af IoT!

I takt med den digitale udvikling oplever flere kommuner et stigende krav fra kommunens medarbejdere, der ønsker mere data og mere viden som beslutningsgrundlag, fremfor at handle på baggrund af mavefornemmelser. Alligevel tyder noget på, at en del af kommunerne er på de tidligste stadier, og ikke ser IoT som en tværgående løsning.

”Foreløbig ser vi kun indikationer på, at der er gang i små enestående projekter og forsøg, og det til trods for at der i mange kommuner arbejdes med digitale strategier, der skal have stadig større fokus på området. Udfordringen er, at ikke alle kommuner har en overordnet plan for implementering af IoT, men en digitaliseringsplan, der i mange tilfælde har fokus på enkelte områder. Vi er klar over, at kommunerne må starte et sted, men for at komme videre bør vi begynde at tænke IoT ind i et større perspektiv”. Denne holdning deler vi med Jacob Lundgaard, der er chef for digitalisering hos WE BUILD DANMARK. I et blogindlæg i det danske nyhedssite Businessreview.dk, udtaler Jacob, at: ”Det kommer derfor til at handle om teknik og konkrete løsninger, fremfor at tænke innovation på tværs af siloer i kommunerne”.

Aarhus og Albertslund Kommune har gode eksempler på IoT 

Frustrationer for borgerne opstår, når noget bliver for besværligt i hverdagen. Hvis borgerne skal leve med noget, der kunne gøres langt bedre og mere effektivt, vil man hurtigt opleve en gevinst i forhold hertil. Det kan være alt fra at vise, hvor der er ledige parkeringspladser, grønt lys for cyklisterne til affaldsspande, der altid opleves som overfyldte.

IoT giver mulighed for at træffe beslutninger baseret på data i realtid. Med udgangspunkt i en kontorbygning vil det være muligt at overvåge bygninger, også de der ikke bliver benyttet så ofte. ”Ved at arbejde med vores energiforbrug gennem databaseret energiledelse, har vi opnået en markant reduktion i vores energiforbrug, og samtidig har vi fået skabt en stor intern viden om energiforbrug i kommunen” siger Jakob H. Kaiser, teamkoordinator for Energiledelsesteamet til Databaseret energiledelse. Ifølge artiklen har projektet betydet, at Aarhus Kommune har sparet knap 5%, der har betydet en økonomisk gevinst på over 7,1 mio. kr. årligt.

På dette års IoT Summit 2022, fortæller, projektleder Helene Quist fra Albertslund Kommune, hvordan hun arbejder med at optimere afhentningen af affald ved hjælp fra IoT. Kommunen har installeret IoT-sensorer i affaldscontainere, hvilket har reduceret antallet af tømninger med 70%, samtidig med, at flere oplever, at affaldscontainerne nu oftere er tømt, end overfyldte.

Et andet eksempel, der er værd at fremhæve, er fra Københavns Kommune, hvor der er rigtig mange cykellister. Her har man indført ’smarte cykelstier’, der skal sikre, at cykellisterne har grønt lys over en længere strækning, så de hurtigere kan komme frem. Det bevirker, at det bliver mere attraktivt at benytte cyklen, fremfor bilen, men det løser også en stigende udfordring med luftforurening, idet antallet af biler er stigende, trods mange forsøg på at forhindre dette.